• Gratis levering på alle danske bestillinger

  • Hurtig levering inden for 2-4 dage

God pleje til sprukne og tørre læber


Hvis du har problemer med tørre læber skyldes det ofte et fugtighedstab af hudens naturlige olier og lipider i det yderste lag af læberne. Dine læber er udsatte, og bruges bl.a. når du spiser, drikker, snakker, kysser og trækker vejret. Udover at være udsat, er huden på læberne også følsom, så det er helt normalt, at læberne til tider bliver tørre, sprukne eller betændte. Men hvis du ikke tager hånd om den tørre hud i tide, kan det udvikle sig til åbne sår, som kan føre til betændelse, infektioner eller svamp.

Vind, sne og tør luft

Skiftende vejrforhold kan ofte føre til tørre læber. Hård vind, koldt vejr eller tør luft er bare nogle af de vejrforhold, der hyppigt fører til ru eller sprukne læber. Det er en god ide at forebygge læberne, når de første tegn på tørhed viser sig. Brug en god fugtighedscreme eller plantebaseret olie til dine læber.

Drik en masse vand

Dehydrering kan trække fugt fra læberne, og det kan på sigt udtørre dine læber. Derfor er det vigtigt at drikke en masse vand, hvis du føler at dine læber begynder at føles ru. Selvom det kan være fristende, så skal du undgå at slikke læberne. Når du slikker læberne, vil du miste endnu mere fugt, når spyttet fordamper. Der er også en kemisk irritation fra dit spyt, der kan udtørre læberne. Faktisk gør det kun problemet endnu værre.

Allergier for almindelige skønhedsprodukter.

Andre faktorer der kan være med til at give dig tørre læber er pigmentrige, og ofte matte, læbestifter såvel som ansigtscreme eller hudplejeprodukter med salicylsyre og benzoylperoxid, der smøres på læberne. Nogle lægemidler kan også forårsage tør mund eller tørre læber som bivirkning.

Hvad kan du gøre ved tørre læber?

Brug en beskyttende læbebalsam til dine læber

Den bedste måde at håndtere tørre læber er at forebygge. Hvis uheldet allerede er ude, så kan du bruge en blødgørende læbebalsam eller olie designet til at blødgøre læberne og tilføje fugt. Vi anbefaler en læbebalsam baseret på fedtsyrer og lionsyre, såsom sheabutter, olivenolie eller kokosolie. En anden mulighed er at bruge en creme med en høj silikonebase. Silikone absorberes ikke i huden men kan give en god beskyttende barriere f.eks. mod tør eller kold luft.

Hold dig væk fra pigmentrige og farverige læbestifter indtil læberne er helet.

Brug altid en SPF solcreme, når du er i solen

Mange mennesker glemmer eller overser læberne når de opholder sig i solen. Vores læber er meget sårbare for solskader, så sørg for at solbeskytte dine læber når du opholder dig i solens stråler.

Spørg din hudlæge

Hvis dine tørre læber ikke reagerer på blødgørende creme eller olier, og hvis du over længere tid oplever tørhed, smerte og revner så bør du overveje at søge hjælp hos en hudlæge. Lægen kan hjælpe med at anbefale den bedste læbepomade til dig og din hudtype.

Det skal du ikke gøre

Undgå at hive hudflagerne af dine tørre læber, da dette kan føre til åbne sår, betændelse og svamp. I stedet for at hive delvis løs hud af, kan du med fordel forsigtigt prøve at eksfoliere dine læber, med en ren vaskeklud og en mild, naturlig læbescrub.